Billedmanipulation eller ej?

Retouchering er altid et omdiskuteret emne, og endnu værre bliver det, hvis man nævner ordet billedmanipulation. Mange har den opfattelse at billedmanipulationen ødelægger virkeligheden – det vi ser. Sådan hænger tingene dog ikke altid sammen.

Billederne her i artiklen kan du skubbe vha. den lodrette streg i midten af billedet. På denne måde kan du se forskellene mellem original, lettere tilrettet, manipulation og det ekstreme.

Du ligner jo dig selv!

I artiklen omkring portræt og om hvorvidt det kunne være for skarpt, var jeg omkring retouchering og hvorfor denne tit var nødvendig. Vores kameraer opfanger mange flere detaljer, end vi ser. Vores hjerner og øjne er selektive. Vi sorterer dårlige ting fra, og det gælder også når vi står overfor en anden person. Nu tænker man måske at det da ikke kan passe helt.

Men prøv at tænk på denne sætning: du ligner jo dig selv! Ja, selvfølgelig ligner man sig selv, men sætningen kommer tit fra personer man ikke har set længe, måske i flere år. Og det er ikke kun venner og bekendte, men også indenfor familien. Vores hjerner vælger at personerne foran os altid har set sådan ud. Jo, der er måske kommet et par grå hår, men ellers er der jo ikke den store forskel, vel? Selvfølgelig er der forskelle.

[beforeafter]

a
a
b
b

[/beforeafter]

Vi mennesker ændrer udseende gennem hele livet. Sætningen “alderen sætter sine spor” er helt korrekt. Vores fantastiske computer kaldet hjernen, er dog så avanceret at den kan sortere det dårlige fra, og gemme det gode. Hjernen har altså en form for ansigtsgenkendelse. Det den i virkeligheden ser er udtryk og former. Dvs. når f.eks. øjne sidder på en bestemt måde, næsen har en specifik udformning, og forholdene mellem disser stemmer, ja så er det den person, og så fremdeles.

Retouchering kontra manipulation

Kameraerne i dag har alle de smarte features, men selektive kan man ikke bebrejde dem for at være. Alle detaljer kommer med, gode såvel som dårlige. Her har vi så også grunden til at vi retouchere. Dvs. vi forskønner og optimerer motivet vha. diverse redskaber og værktøjer i et fotoprogram som Photoshop. En typisk almindelig retouchering gør egentlig bare, at vi ser billedet som vi huskede det i optagelsen. Alle de der småfejl i hud, rynker hist og her, de bliver rettet til, altså forskønnet. Personen på billedet vil fremstå som hun/han gør i andres øjne, og som vi så i vores optagelse. Så i forhold til hvad vores øjne ser, så er efterbilledet mere ægte end det kameraet fangede.

[beforeafter]

a
a
c
c

[/beforeafter]

Billedmanipulation er noget helt andet. Her går man typisk meget mere drastisk til værks, og ændrer i den grundlæggende form i fotoet. Om det så er et træ man kloner ind i billedet, eller som her i artiklen, former der ændres, gør ingen forskel. Det er at manipulere med virkeligheden – skabe noget der ikke er der, eller var der oprindeligt. I mange områder af fotografi er manipulation ilde set eller decideret forbudt, og forståeligt nok.

Manipulering behøver selvklart ikke være en fy ting. Composit-billeder – billeder hvor flere elementer er sat ind og ændret, er ekstremt populære. De bruges i alt fra fantasi landskaber til reklame- og modelbilleder. Der indsættes nye elementer, former ændres osv. Det kan enten gøres ekstremt, eller med det formål at få motiv til at fremstå flottere. Selve manipulationsdelen behøver slet ikke være voldsom. Effekten af den kan ligeså godt være, at det skal fremstå naturligt, hvilket denne artikels billeder viser.

Bedre end virkeligheden?

Hele ideen med manipulation er at skabe noget unikt, noget der er anderledes, og måske endda bedre end virkeligheden. Der er rigtig mange holdninger til hvad man bør og ikke bør gøre med fotos. Jeg selv er et legebarn, alt for mange regler bliver for kedeligt og stramt. Det er klart at til bestemte typer billeder er manipulation et no-go, mens det til andre passer helt fint ind. Jeg vil ikke sige at billedmanipulation er bedre end virkeligheden, det er bare en anden virkelighed.

[beforeafter]

a
a
d
d

[/beforeafter]

Mange af de manipulationer jeg laver, kan stort set ikke ses. De er der for at gøre billederne mere attraktive. Andre gange gør jeg det fordi jeg kan, og fordi jeg syntes det er spændende at se hvor det bringer mig og billedet hen. Indsætter jeg en ny baggrund i et foto, ændrer på en form, så foretrækker jeg at det ser naturtro ud, og gerne så ægte at beskueren ikke nødvendigvis lægger mærke til det.

Det er lige præcis det der er tilfældet med billedet du ser her i artiklen. De fleste vil sige – det er da dig! Ja, så er vi tilbage ved vores selektive hjerner og det man ønsker at se eller husker. Selv hvis man ændrer i grundlæggende ting, så opfatter vores hjerner og øjne det ikke, medmindre man ser et sammenligningsbillede. Dog skal man ikke ændre i forholdene mellem dem, da mange straks vil kunne se noget forkert.

 

  • http://bitspot.dk Benny

    Er det reklamebilleder får den ful gas, men skal det være naturlige portrætter holder jeg nallerne væk med retouch. Min hovedregel er at kun elementer i ansigtet, der ikke er permanente må fjernes (bumser, et genstridigt hår, snalder i øjet eller munden). Modersmærker og andre signifikante genkendelsestegn lader jeg være.
    Dejligt at høre din holding, og der er klart en solid pointe i valg af glas/blænde når sådanne billeder tromles sammen.