Fujifilm X-T1 lanceret

Der har været meget snak, en del spionfotos af et nyt kamera fra Fujifilm, og nu er det så officielt – X-T1 er lanceret.

Fujifilm X-T1 skal regnes for et kamera i prosegmentet, men bl.a. magnesiumhus og fuld vejrforsegling. Selve huset ligner særdeles meget et DSLR, og ikke det mere flade design vi normalt har set hos Fujifilms seneste kameraer. X-T1 har ikke indbygget blitz, men ved køb medfølger en ekstern.

Mail Attachment-1

Som på et fuldformat

Sensoren på 16,3 megapixel er af X-Trans typen og uden lavpasfilter. Størrelsen er APS-C, som kendes fra flere almindelige DSLR kameraer. Billedprocessoren er en EXR II, og iflg. Fujifilm skulle X-T1 have dynamisk omfang, detaljer og skarphed på højde med fuldformatsensorer.

Elektronisk supersøger

Et af højdepunkterne i Fujifilm X-T1 er uden tvivl den helt nyudviklede elektroniske OLED søger med 2.360.000 punkter. Denne søger har en forstørrelse på 0,77x, hvilket giver et betydeligt større søgerbillede end tidligere set hos elektroniske øjesøgere. Opdateringshastigheden på den nye søger er voldsomt hurtig, og det skulle være svært at skelne den fra en optisk søger. Søgeren er samtidig udstyret med fire forskellige visningsmetoder:

1 . Fuld – udnytter hele søgervinduet og har 31 graders betragtningsvinkel.

2. Normal – med samtlige indstillinger stående fremme.

3. Dobbelt – til manuel fokusering, med bl.a. digital split image og focus peak.

4. Vertikal – grænsefladen følger med, når kamera vendes.

Mail Attachment-2

Verdens hurtigste autofokus

Fujifilm X-T1 skulle iflg. producenten have verdens hurtigste autofokus. Serieoptagelser klarer kameraet med 8 billeder i sekundet med fokusjustering mellem hvert billede. Til hurtige optagelser og video i fuld HD er det bestemt heller ikke dårligt, at X-T1 understøtter de nyeste SDXC UHS II hukommelseskort.

Selve huset er som tidligere fortalt bygget i magnesium, og kan bruges i stort set alt slags vejr, da det er beskyttet mod støv, fugt og vand. Designet er meget analogt, med fem traditionelle hjul på toppen, seks programmerbare knapper, videoknap, og den store tre tommer skærm bagpå, der også kan vinkles.

WIFI

Med kameraets indbyggede WIFI og den nye gratis Fujifilm Camera Remote app, kan der optages billeder og skydes video samt fjernstyre mange af kameraets funktioner. Man kan også overføre billeder trådløst til smartphones, tablets og computere via denne app.

Nye objektiver og tilbud

I forbindelse med lanceringen af kameraet, fik vi også tre vejrforseglede objektiver –  XF18-135mmF3.5-5.6 R OIS WR , XF16-55mmF2.8 R OIS WR og XF50-140mmF2.8 R OIS WR. Objektiverne er i butikkerne senere på året, XF18-135 kommer i juni. Køber man X-T1 før den 31. Marts, kan man få XF18-135 med 25 procent rabat.

Udstyr

Udover den medfølgende eksterne flashenhed, findes også andre enheder, samt læder etui, vertikalgreb, håndgreb, fjernudløser, mikrofon og M-Mount adapter, der gør kameraet kompatibelt med andre objektiver.

Mail Attachment-3

Priser

Fujifilm X-T1 kamerahus vejledende pris 9.999 kroner.

Hus med XF18-55 F2,8-4 pris 12.999 kroner.

Begge kombinationer er i butikkerne i februar måned i år.

Du kan læse meget mere om Fujifilm X-T1 på specialsitet her.

Indtryk og test

Du vil her på 200mm.dk meget snart kunne finde et førstehåndsindtryk af kameraet, og vores test af kameraet er ligeledes på vej!

Du finder også et stort galleri med billeder af kameraet samt udstyr her.