Hvad betyder TFP?

Forkortelsen TFP bliver flittigt benyttet, men hvad betyder det egentlig?

Der er meget delte meninger om, præcis hvad TFP betyder og hvad det indebærer. Forkortelsen er meget gammel – faktisk ældre end digitale billeder.

TFP betyder Time For Print

Det er altså et udtryk for, at fotograf og model (eller hvad man end vælger at sætte foran kameraet) udfører et fælles projekt, hvor formålet er, at skabe noget man kan se på print og dele med andre fx i et portfolie.

Kært barn har mange navne

I dag, hvor internettet og ikke mindst Facebook har så stor betydning, er TFP er lidt mere diffust begreb. Forståelsen og benyttelsen af forkortelsen er lige så diffus.

Time For Practise og Time For Pictures er blot nogle af de beskrivelser der er lagt på TFP. I sidste ende er det dog det samme. Man går sammen i et fællesskab, 2 eller flere, for at øve sig på noget, som gerne skulle munde ud i ét eller flere billeder.

En periode benyttede man udtrykket TFCD (Time For CD). Altså billeder på en CD-ROM. Igen er det samme historie, blot med forskelligt medie til de færdige billeder.

Ingen penge

I dag er det meget normalt, at benytte udtrykke TFP for fotoshoots, hvor der ikke er penge involveret. Der sker i hvert fald ikke en overdragelse af penge mellem parterne.

Om det er fotografen som skal øve sig eller teste noget, eller om det er en model der skal prøve noget af, så bruger man TFP som betegnelse. Det er jo lidt misvisende i forhold til den oprindelige definition, men sådan går det med visse ord eller forkortelser. De får nærmest deres eget liv os udvikler sig efterhånden som verden forandres.

Resumé

Uanset hvordan du ser det, så handler TFP i dag om, at typisk 2 eller 3 personer bliver enige om at skabe nogle billeder, uden at betale hinanden for deres ydelser. Det er ligeledes kotume, at de færdige billeder ikke må benyttes kommercielt, uden alles viden og accept.

 

  • Pingback: Er TFP godt eller skidt? | FotoTV()

  • http://ellerenfoto.dk Christian Elleren

    desværre er det også blevet et meget udbredt udtryk. Mange fotografer er så desperate at de tilbyde TFP for at få lov at arbejde med modeller. Dermed kan tfp også gå hen og blive enden på foto som levevej.