Japan Photo i Aalborg Midtby har fået stjålet for næsten kr. 400.000,-

Japan Photo i Aalborg Midtby fik tidligt i morges smadret deres vinduer med økser. Indbrudstyvene er gået efter det dyre udstyr, som bla indebærer et Nikon NIKKOR 800mm objektiv til omkring kr. 120.000,- og et Nikon NIKKOR 400mm objektiv til omkring kr. 60.000,-

Jan Møller Nielsen fra Japan Photo i Aalborg Midtby er lettere chokeret over indbruddet. “Man er tydeligvis gået efter specifikt udstyr. Man skulle næste tro det var bestillingsarbejde”, udtaler Jan Møller Nielsen til 200mm.dk

Ikke første forsøg

For et par uger siden, havde man forsøgt sig med indbrud, men uden held. Dengang havde man brudt låsen op, hvilket havde sat alarmen igang. Det gjorde man ikke denne gang. Gennem et hul i gitteret, kom man gennem panserglasset og kunne derefter hente det udstyr man ønskede.

Udstyr for 100-tusindvis af kroner

Tyvene er sluppet væk med udstyr for lige under kr. 400.000,- Udelukkende Nikon udstyr er forsvundet. Japan Photo har allerede adviseret Nikon Danmark om indbruddet. Alle serienumre er sendt til Nikon, som sørger for at efterlyse udstyret i deres netværk.

Her på 200mm.dk kan vi ligeledes bringe listen over stjålet udstyr, med alle serienumre.

Nikon D4 Hus – Serie No: 2000784
Nikon D800E – Serie No: 6001286
Nikon ME-1 Mikrofon – Serie No: 1050769
Nikon AF-S 58mm F/1,4 – Serie No: 208142
Nikon AF-S 50mm F/1,4 – Serie No: 434178
Nikon AF-S 28-300mm G ED VR – Serie No: 52185132
Nikon PC-E 24mm F/3,5 D ED – Serie No: 215012
Nikon AF-S 14-24mm F/2,8 G – Serie No: 422658
Nikon AF-S 80-400mm F/4,5 – 5,6 G – Serie No: 217948
Nikon AF-S 200-400mm F/4 – Serie No: 210030
Nikon AF-S 400mm F/2,8 – Serie No: 205660
Nikon AF-S 800mm F/5,6 – Serie No: 200383
Nikon AF-S 70-200mm F/2,8 – Serie No: 20327785 (Beskadiget)
Brugt Nikon AF-S F/2,8 – Serie No: 301333 (Beskadiget)

Hvis du støder på noget

Skulle du blive tilbudt noget af Japan Photos udstyr, så kontakt Politiet med det samme. Lad nu være med at købe det og tro du gør en god handel!!

Forrige artikelTest - Nikon Df
Næste artikelNikon D4s pressemøde i dag
Redaktør på FotoTV samt Fotograf & Journalist D.J. på FotoTV og Fotograf hos Creative Group. Tilbage i 2011 startede jeg FotoTV, som siden har vokset sig stort og er nu en del af Creative Group, hvor jeg også er partner.