Mobile Photography Awards vindere fundet

Ligesom med World Press Photo, har også MPA – Mobile Photography Awards, voteret og fundet vinderne blandt de mange indsendte mobilbilleder. Ja, mobilerne med deres kameraer er bestemt kommet for at blive. Over 7.000 billeder var indsendt til verdens mest prestigefyldte konkurrence for mobilbilleder. MPA har kun eksisteret i tre år, men antallet af materiale og kvaliteten af det stiger år for år. Juryen består af fotografer, journalister, undervisere og folk fra mobilverdenen.

Cedric Blanchon fra Frankrig blev den overordnede vinder i dette tredje MPA. Der er masser af kategorier, og du kan se hans billeder og de andres her på MPAs side.