3D print, Perspective Warp og mange andre nyheder i Adobe Creative Cloud

Masser af nye funktioner

Ny opdatering af Photoshop CC giver alle mulighed for at printe i 3D på egen 3D-printer eller via online 3D-printertjenester. Derudover lanceres ny perspektiv-funktion, så man kan se 2D-objekter fra forskellige vinkler. Også Illustrator CC, InDesign CC og Typekit har fået nye funktioner.

20 opdateringer til Creative Cloud

I dag, den 16. januar 2014, frigiver Adobe hele 20 opdateringer og nye funktioner til forskellige Creative Cloud applikationer.

3D print

3D print med Photoshop CC
3D print med Photoshop CC

Én af de store ting, er 3D. Ikke 3D som vi hidtil har kendt det i Photoshop CC, men mulighed for at udvikle og printe 3D modeller på din 3D printer.

Man åbner også for muligheden for, at uploade sine 3D designs direkte til forskellige online print-tjenester.

Jes Schyum, nordisk kommunikationschef hos Adobe forklarer, “Hidtil har det været en udfordring at sikre, at designet, man skaber med 3D-modelleringssoftware, har de nødvendige oplysninger, der skal til for at kunne printe flotte 3D-modeller. Nu kan man bare klikke på ‘Print’ i Photoshop CC og overføre sine 3D-design fra skærmen til den fysiske verden.”

Se video med alle nyheder hos Adobe

Perspective Warp i Photoshop CC
Perspective Warp i Photoshop CC

Perspective Warp

Ud over de nye 3D-funktioner får Photoshop CC med den nyeste opdatering også Perspective Warp, som gør det muligt at se 2D-objekter fra forskellige perspektiver – noget, der ikke var muligt før. Samtidigt er det nu nemmere at samarbejde om projekter, da Smart Objects eksempelvis sørger for, at slutdesign altid er opdateret, når der bliver rettet i reference-filer i andre CC-programmer.

 

Linked Smart Objects
Linked Smart Objects

Illustrator CC, InDesign CC, Muse CC og Typekit

Af de 20 opdateringer og nyheder Adobe i dag lancerer, er mange af dem at finde i Illustrator CC og InDesign CC.

Muse og Typekit er også med på listen over nyheder. Typekit font-tjeneste er blevet opdateret, så den kan bruges med print-projekter, PDF-filer og DPS-apps med både Illustrator CC og InDesign CC.

Opdatér nu

Alle de nye funktioner er naturligvis en del af dit Adobe Creative Cloud medlemskab. Du skal altså blot acceptere alle opdateringer.

Opdateringerne frigives i dag, den 16. januar 2014.

Læs mere om Photoshop CC

Se alle nyhederne i dit Creative Cloud medlemskab