Ultimativt selfie går verden rundt – og det er dansk

Foto: Royal Danish Air Force - Flyvertaktisk Kommando
Foto: Royal Danish Air Force - Flyvertaktisk Kommando

Det er blot få måneder siden, Danmark kom på det digitale verdenskort med et selfie. Dengang var det vores statsminister Helle Thorning Smith, som forevigede sig selv sammen med USA’s President Obama og Storbritanniens leder, David Cameron i forbindelse med mindehøjtideligheden for den netop afdøde Nelson Mandela.

Helle Thorming Smiths billede blev modtaget med meget blandede følelser. Men omtale fik det!

Missile Launch Selfie

Denne gang er det er billede fra Royal Danish Air Force (RDAF), som trække overskrifter over hele verden. Det er alle lige fra Petapixel, Huffington Post, USA Today, The Aviationist og mange andre som bringer det vilde (eller måske heldige) billede. Vi er ikke for fine til at bringe det

Billedet i sig selv, er taget inde fra cockpittet på en F-16 jager, hvor både pilot og et netop affyret AIM-9L luft-til-luft missil. Man ser tydeligt hvordan vingen er helt omkranset af flammer fra missilet.

Er det så et heldigt skud eller planlagt? Umiddelbart kunne det meget vel ligne en enkelt frame fra et videokamera – fx et GoPro – monteret i cockpittet.

Uanset om det er planlagt, heldigt eller taget fra en videosekvens, så er det fedt. Tidligere har US Air Force udsendt et lignende billede, men det fik ikke helt den samme omtale.

(Billedet er benyttet efter gældende regler, udstukket af RDAF)